Userneeds

 

Sprogbommerter finder man over alt på nettet. Her er det analyseinstituttet Userneeds, der tilsyneladende ikke er klar over, at der ikke er noget, der hedder “konfliktfuld(t)”. Det hedder “konfliktfyldt”.


Det støjplagede dukkehus

Hun har altid vidst, at hun skulle bo i et hus, når hun bliver ”rigtigt” voksen og etableret. At det der med lejlighed er en overgang, en fase i hendes liv, med klart afgrænset begyndelse og slutning. Det er hun på det seneste blevet mere og mere bevidst om. Der er nemlig dage, hvor livet på tredje sal minder hende om en sær kollage.

For hende er det at bo i en lejlighed ligesom at bo i et forvokset dukkehus. En hel masse små kasser med en hel masse forskellige små dukker i hver deres kasse. Over, under og ved siden af hinanden ligger kasserne. Nogle er store, nogle er små. Nogle har marmorgulve, nogle har slidte plankegulve med en udefinerbar og sulten lak, der konsumerer alt, hvad der minder om filtdupper. Andre har guldvandhaner og løvefødder, små broderede gæstehåndklæder og et toilet, hvor de besøgende altid møder et lukket låg. Andre igen har gulvtæpper over alt, mørkt træ på væggene og en evig sødlig lugt af pibe. I nogle af kasserne bor der kun én dukke. I andre bor der to, men uden at have nogen særlig relation til hinanden, ud over det at dele kasse i dukkehuset. Nogle bor fire eller fem i én kasse; en helt atypisk kernefamilie i Danmark anno 2013.

Problemet med dukkehuse er, at de sjældent er særlig godt lydisolerede. Særligt ikke, hvis de er af ældre dato. Det betyder, at alt lige fra kontinuerligt dunkende rockbeats til den hidsige klapren af støvleskridt bliver sendt rundt i dukkehuset.

Hvad gør en træt dukke, som for 117. gang vender og drejer sig i sengen, mens hun prøver at lokalisere mere præcist, hvor de brummende fjernsynsstemmer kommer fra efter en times forsøg på at få Ole Lukøje til at tyre en ordentlig håndfuld sovesand i hendes retning? Hun følger et råd, hun har læst et sted: ”Hvis du ikke kan sove, så gå væk fra sengen og lav noget andet. På den måde bliver sengen ikke knyttet til en dårlig søvnoplevelse”.

Alt imens dukken skribler, drømmer hun om at komme tilbage til det, hun er vant til: Et hus, hvor man selv kan bestemme, hvornår der skal være høj musik en sen nattetime, og hvornår man går i seng klokken otte, fordi det lige er dét, man har brug for efter en hektisk uge på arbejde, hvor man oven i købet har leget byrotte med besøg på diverse kaffebikse med dertilhørende cookies og skinny latte-drikke sammen med tøserne. Et hus, hvor der er grønt omkring, hvor man kan ånde frit uden fare for hverken udstødningspartikler eller begyndende beton-skimmelsvamp. Hvor man kan trække vejret og faktisk få frisk luft ind i organismen, i stedet for at træde et skridt tættere på en overdosis af bitte små partikler, der slår x antal københavnere ihjel hvert år.

 


Boligpakken fik historisk lang liggetid

Sent i nat sluttede den længste åbningsdebat i det danske folketing nogensinde. 14 timer og 45 minutter brugte partierne på at diskutere. Det altoverskyggende tema var boligpakken.

Der var to versioner af boligpakke-talen: Venstres version ”Vi har talt om boligpakken før, under og efter valget”, og statsministerens version ”Vi kunne have lavet denne aftale før valget, men Venstre sagde nej”. Begge fraser blev gentaget i en uendelighed med større eller mindre variationer.

I flere timer blev Helle Thorning-Schmidt udsat for en byge af spørgsmål fra næsten samtlige ordførere, der alle ville vide én ting: Kommer der forhandlinger om boligpakken?

Thorning-Schmidt afviste spørgsmålet ved at skyde tilbage på Venstre, som hun anklagede for at skabe forvirring og usikkerhed hos boligejerne: ”Usikkerheden bør stoppe nu” og ”jeg synes ikke, at det er ansvarligt”.

Helle Thorning-Schmidt efterlyste, at Venstre melder klart ud, hvad de vil. Hun henviste til Venstres udtalelse om, at de ikke støtter en boligpakke, hvis den skal finansieres af skattelettelser. Løkke efterlyste flere gange, at statsministeren tager ansvar og sætter handling bag ordene om bredt samarbejde i Folketinget.

Løbende var der beskyldninger både fra rød og blå blok om, at modparten tager boligejerne som gidsler. Statsministeren fik aldrig svaret klart på spørgsmålet, men skød tilbage på oppositionen: ”Jeg synes, at det er tydeligt, at Venstre har opfundet denne her diskussion til lejligheden. Det er synd, at de ikke bruger noget af deres ansvar på boligejerne. Det er dem, der bliver kastebold i dette spil.”

Lars Løkke Rasmussen (V) afviser at tage skylden for den mislykkede boligaftale: “Man skal ikke skubbe mit parti foran sig”.

Hvorfor er spørgsmålet om forhandlinger om denne meget omdiskuterede boligpakke så betændt?

Allerede før valgkampen, da Venstre kom med et udspil om boligpakken, var det Radikale Venstre ude og sige, at det var en dårlig idé, fordi den i bedste faldt kun ville have en meget ringe effekt. Som Martin Geertsen (V) spurgte Helle Thorning-Schmidt under åbningsdebatten: ”Bekymrer det dig ikke, at du er formel reeringsleder, men at den reelle regeringsleder sidder ved siden af?”, med henvisning til de Radikale. Det blev senere fulgt op af Tina Nedergaard, som sagde ”Også uden for Christiansborg kunne man tro, at det er det Radikale Venstre, der har magten, og som har haft vetoret over for boligejerne.”

Flere gange under debatten, hvor det blev til omkring 20 spørgsmål om boligpakken, forsvandt Helle Thorning-Schmidt ud af Folketingssalen.

 


Rutinerazzia endte med skud, bål og tåregas


Der blev tændt bål i Prinsessegade ved Christiania efter sammenstød mellem christianitter og politi.

Under en rutinemæssig hashrazzia på Christiania her til eftermiddag udviklede situationen sig, og christianitter begyndte at angribe Politiet. Der blev kastet sten efter betjentene, som svarede igen ved at affyre varselsskud. Ingen blev ramt, oplyser Politiet til Berlingske. Senere blev der  tilkaldt forstærkninger.

 

Flammer og tåregas

Omkring klokken 20:30 blev der tændt bål i Prinsessegade ved Christiania, hvor flammerne strakte sig til 2. sals højde, og røgskyen lagde sig som et sort tæppe over hustagene. Politiet måtte bruge tåregas for at få kontrol over situationen. »Det sved i øjnene, og vi valgte derfor at køre væk fra gaden,« siger et øjenvidne, som befandt sig helt tæt på begivenhederne.

 

En del mennesker samlede sig efterhånden på gadehjørnerne for at følge med. En ung pige havde særlig interesse i begivenhederne: »Min bror er derinde – jeg har hans taske. Jeg siger til ham, at han skal komme ud, men han vil ikke!«.

 

Pansret rydningskøretøj

Efter en times tid havde Politiets vogne forladt Prinsessegade, men otte politibiler – tre mandskabsvogne, fire almindelige politibiler og en civilbil holdt på Torvegade ved Christianshavns Vold i tilfælde af, at situationen skulle udvikle sig. Senere kom flere vogne til, og klokken 22:17 ankom brand- og rydningsvognen, en pansret vogn med 360 graders vandkanon på toppen. Der kan være fem betjente i vognen, og den er designet til at slukke brande i gaderne og blev indkøbt til klimatopmødet i december 2009.

 

En af bilens egenskaber er, at det er muligt at blande tåregas i vandet, så gassen kan sprøjtes målrettet mod en gruppe demonstranter. Det har den fordel, at man undgår at kaste store mængder af tåregas ud i gaderne, som generer mange andre, da det tager noget tid, før gassen bliver opløst. Efter tre kvarter forlod det voldsomme køretøj dog stedet igen, muligvis for at køre bag om Christiania ved Holmen, hvor også en del politivogne var kommet til i løbet af aftenen.


Politiets brand- og rydningskøretøj

I løbet af aftenen kom flere og flere politikøretøjer til

 


Avis eller reklamesøjle?

Artikel på forsiden af Lokalavisen (Amager) den 14.05. 2011. Artiklen er et godt eksempel på fænomenet tekstreklame, som er reklame forklædt som journalistik. Jeg har understreget nogle af de steder i teksten, hvor man tydeligst ser det.

 

Ét blik på lokalavisen. Det er nok til at bekræfte et af de temaer, som første semesters forelæsninger på journaliststudiet har påstået: At lokalaviser i mange tilfælde er rene annonceblade. Lokalavisernes indhold er ikke som den journalistik, de større aviser laver – omend idéelt set: Upartiske og uden såkaldt tekstreklame.

Tekstreklame er, når en vare eller tjeneste har fået “indpakningspapir” i form af noget, der ligner en journalistisk artikel. Indpakningen bliver lavet, så læserne snydes til at tro, at det, de læser, er journalistik og ikke reklame. Der sker det, at den troværdighed, som journalister har, bliver “lånt” til det produkt, som bliver omtalt i artiklen. Det er for at give mere troværdighed til produktet. Men journalistens troværdighed bliver mindre, fordi han eller hun ikke er uafhængig, men bliver et redskab for dem, som gerne vil sælge produktet.

Denne artikel om håndværkere, der arbejder på husfacader, er et godt eksempel. Jeg ledte forgæves efter det lille ord “Annonce”, som plejer at stå ved reklametekster på for eksempel en hel side med en annonce fra et firma.

Der er flere ting, som springer i øjnene: Der er kun én kilde til historien, og det er firmaet selv. De kan altså frit rose dem selv, og der er ikke gjort noget for at finde andre parter, der kan udtale sig positivt eller negativt. Historien bliver ensidet og det gør, at den mister troværdighed. Firmaet har selvfølgelig en interesse i at rose sig selv, men læseren får ikke andre holdninger, for eksempel fra folk, som har brugt firmaet og folk, som har indvendinger af forskellig art.

Der bliver igennem artiklen tegnet et lyserødt billede af firmaet: Det er vokset med hensyn til antallet af medarbejdere, og en del af de opgaver, det har løst, bliver nævnt. Tag for eksempel vendingen som “… er det stærkt specialiserede håndværksfirma, der tæller tømrere, murere, elektrikere, VVS-folk og en svejser, nu på spil flere steder i verden.” Firmaet er “på spil”, og dets ansatte er “stærkt specialiserede”. Glorificerende fraser, som skal få det hele til at fremstå lyserødt.

Firmanavnet er konsekvent skrevet med store bogstaver. Det er ikke normal praksis i artikler, med mindre der er tale om forkortelser (for eksempel ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension).

Første gang, navnet på firmaet bliver nævnt, står der ApS bagefter. Det er heller ikke noget, man skriver i journalistiske tekster, med mindre det er relevant . I dette tilfælde kan læseren være ligeglad, om det er et anpartsselskab, aktieselskab eller lignende, for det handler om (hvis vi går ud fra, at artiklen her altså er en “rigtig” journalistisk artikel og ikke en reklame), at nogle håndværkere har et specielt arbejde, i og med at det foregår mange meter over jordens overflade i en klatresele.

En anden ting, som er problematisk, er sætningen “… de færreste håndværkere bryder sig om at se ned i afgrunden fra op til 130 meters højde (Herlev Hospital).” Her er der ingen forklaring til læseren, Herlev Hospital bliver bare smidt ind i en parantes, og det bliver ikke “brugt til noget”. Journalistisk ville det være bedre, hvis læseren fik forklaret, at der er 130 meter ned fra toppen af Herlev Hospital – at tingene bliver sat ind i en sammenhæng og ikke står og svæver for sig selv.

Rigtig stygt bliver det i slutningen af artiklen: “… slutter John Clausen og henviser til DANCLIMB på Bådehavnsgade …“. Der ikke noget journalistisk, der taler for, at det er relevant for læseren at vide, hvor firmaet ligger. Men når det handler om at skaffe penge til en avis, gælder alle kneb tilsyneladende. Ikke nok med, at firmanavnet efterhånden har printet sig ind i læserens bevidsthed, han skal også have adressen at vide – både den fysiske og internetadressen, som er det sidste, der står og svæver uden nogen som helst sammenhæng med artiklen.

Nok er det svært for aviserne at tjene penge, men hvis det er annoncer, man vil lave, burde man kalde en spade for en spade og stå ved det. Der er som sådan ikke noget galt med annoncer, for de indeholder også information i sig selv, som er helt legal at give videre til læserne. Problemet ligger i, at læserne i mange tilfælde som her får serveret annoncerne som et journalistisk produkt i form af hvad de tror, er en artikel.


Ekspert: Drop opdeling af drenge og piger

Udgivet på navisen.dk 3. april 2011

http://www.navisen.dk/node/294

Drenge læser dårligere end piger. Det konkluderer ny rapport, som er offentliggjort 1. april

Rapporten undersøger resultaterne fra Pisarapporten fra 2009 i forhold til børn med anden etnisk oprindelse end dansk. Læseforsker advarer mod opdeling af kønnene.

En af konklusionerne i rapporten er, at drenge, uanset baggrund, læser dårligere end piger. Drengene får næsten 30 point færre end pigerne på en skala på 500 i genemsnit.

Men forskellene skal ikke fylde mere, end de er berettigede til.

»Der er et vældig stort overlap. Der er også piger, der læser dårligt og drenge, der læser rigtig, rigtig godt. Forskellen er nok for lille til, at det er en god idé af den grund«, siger Holger Juul, lektor og ph.d. ved Center for læseforskning ved Københavns Universitet.

Drengene kommer igen

Forskellen mellem drenge og piger er en generel tendens i skolen. Holger Juul siger, at der stadig er mange ligheder mellem drenge og piger, og derfor skal man ikke opdele undervisningen.

»Det er ikke sådan, at jeg tror drengene skal lære noget helt andet for at blive lige så gode som pigerne, og i sidste ende kommer de også op på niveau med pigerne – blandt voksne ser man ikke de samme kønsforskelle«, siger Holger Juul.

Den pligtopfyldende læsehest

Forskellen mellem drenge og piger gælder ikke kun i læsning.

»Det er helt almindeligt, at drengene klarer sig dårligere i mange sproglige ting lige fra starten og så hele vejen op igennem skolefoløbet. Næsten ligegyldig hvilken klasse man går ind og læsetester i, så ligger drengenes gennemsnit lidt lavere end pigernes«, siger Holger Juul.

Årsagerne til forskellen mellem drenge og piger er, at drenge ikke har den samme koncentration og ikke gider sidde stille i forhold til piger.

»Miljømæssigt handler det om, at piger ser en højere status i og har et større ønske om at blive gode i skolerelaterede aktiviteter. Piger er bare en lille smule mere pligtopfyldende«, siger Holger Juul.

Netavisen er et projekt på journalistuddannelsen på RUC, hvor de studerende producerer deres egne artikler, som kommer på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Idéen er at få indsigt og blive trænet i at skrive nyheder til nettet. Netavisen har et samarbejde med Politiken.dk, hvor et udpluk af artiklerne også bliver udgivet. Forløbet varede fra den 25- marts til den 5. april 2011.



Cykelkampagne skal give glade medarbejdere

Udgivet på Netavisen 30. marts 2011

http://www.navisen.dk/node/209

 

TDC forventer flere glade medarbejdere, når de har deltaget i kampagnen ”Vi cykler til arbejde”, som løber af stablen 2.-31- maj

 

Foråret er over os, og forår er lig med røde kinder og mere tid til udendørsaktiviteter. Hvorfor ikke kombinere det med jobbet? Det gør mange danskere i kampagnen ”Vi cykler til arbejde”. En arbejdsplads samler så mange hold, som muligt med 4-16 deltagere pr. hold. Vinderholdet er det hold, som cykler flest kilometer til eller fra arbejde fra 2.-31. maj.

Hovedformålet er at få flere sunde medarbejdere, »men så er der også det sociale aspekt i det. Det giver lidt konkurrence internt i de enkelte afdelinger om, hvem der kan cykle længst i den måned, kampagnen kører. Sådan et hyggeligt konkurrenceaspekt er med til at højne arbejdsglæden«, siger Rasmus Avnskjold, pressemedarbejder i TDC.

Flere cykler til arbejde

Kan man se, at medarbejderne bliver mere effektive ved at deltage i kampagnen?

»Det er ikke noget, vi måler på, men hvis vi målte på det, så kunne man sikkert godt«, siger Rasmus Avnskjold.

Sidste år havde TDC sammen med datterselskabet Yousee 884 medarbejdere med i kampagnen. Om det samlede deltagertal siger Rasmus Avnskjold »Det bliver vel 5-10 procent højere end sidste år«.

Kampagnen ”Vi cykler til arbejde” har eksisteret siden 1997. Der er præmier til det hold, som cykler længst, for eksempel en rejse eller en ny cykel.

Sidste år cyklede 108.811 mennesker tilsammen 12,3 mio. km i den måned, kampagnen varede.

Netavisen er et projekt på journalistuddannelsen på RUC, hvor de studerende producerer deres egne artikler, som kommer på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Idéen er at få indsigt og blive trænet i at skrive nyheder til nettet. Netavisen har et samarbejde med Politiken.dk, hvor et udpluk af artiklerne også bliver udgivet. Forløbet varede fra den 25- marts til den 5. april 2011.


Derfor blev Telia-chef fyret

AL COPYRIGHT GÅR TIL WWW.BORSEN.DK / BØRSEN ONLINE

Publiceret på Børsen Online 16.2.2011 kl. 15:38

Håkan Dahlstrøm, øverste chef for TeliaSoneras mobilforretning, fyrede administrerende direktør Jesper Brøckner, fordi han ikke leverede resultater på Telias privatmarked.

Håkan Dahlstrøm understreger ifølge Computerworld, at Brøckner har styrket Telia på andre områder: ”Vi har set gode resultater, og på det seneste har vi især på erhvervsområdet set fremgang, hvor specielt kombinationen af mobil og fastnet har styrket os på erhvervsmarkedet. Det er vi glade for.”

Håkan Dahlstrøm vil gå nye veje ved at lade Søren Abildgaard afløse Jesper Brøckner. Han forventer, at Abildgaard kan leve op til forventningerne med sin ”gode forståelse af privatmarkedet.” Det er altså evner, han savnede hos den tidligere direktør.

Brøckner skabte et overskud på driften på ca. en milliard kr. på trods af, at han overtog et selskab med underskud i 2002.

Link til Børsen Online: Derfor blev Telia-chef fyret

www.borsen.dk

1 Comment more...

IC4-tog på ørkenvandring

AL COPYRIGHT GÅR TIL WWW.BORSEN.DK / BØRSEN ONLINE

Publiceret på Børsen Online 16.2.2011  kl. 14:26

Det har efterhånden været en lang proces at få IC4-tog til Danmark. Aftalen om togene blev indgået i 2000, men først i 2012 forventer DSB, at togene er klar til at fragte passagerer rundt i landet. Derfor kan man undre sig over, at et dansk IC4-tog holder i en ørken i Libyen.

På ing.dk, Ingeniørens hjemmeside, kan man se et billede af et dansk IC4-tog med arabiske bogstaver. Billedet er fra magasinet International Railway Journal i forbindelse med en jernbane, der skal laves mellem Tunesien og Egypten. DSB ved ikke, hvorfor toget holder i ørkenen.

Men hvorfor må Libyen få et IC4-tog, når Danmark skal vente så længe? Tilsyneladende skal det danske tog bruges til at prøvekøre de 5 km jernbane, som indtil videre er bygget.

DSB siger, at toget i ørkenen på et tidspunkt kommer til at køre på danske skinner. Der har blandt andet været mange tekniske fejl, som gjorde, at IC4-togene ikke er blevet leveret til tiden. Derfor kan man undre sig over, at danskerne må vente, mens libyerne godt kan få et tog.

IC4-chef Torben Kronstram gør dog opmærksom på, at så længe togene er under produktion, er det Ansaldobredos ejendom.

Link til Børsen Online: IC4-tog på ørkenvandring

www.borsen.dk


Nokia-aktionærer kræver topchefs afgang

AL COPYRIGHT GÅR TIL WWW.BORSEN.DK / BØRSEN ONLINE

Publiceret på Børsen Online 16.2.2011  kl. 10:38

En gruppe aktionærer kræver, at Nokias nye topchef, Stephen Elop, bliver fyret. De kræver også, at det nye samarbejde med Microsoft bliver ændret.

Aktionærerne vil i stedet satse på Nokias eget styresystem Symbian. Den idé bliver fremlagt på Nokias generalforsamling den 3. maj. Det skriver comon.dk.

Nokia gik i sidste uge sammen med Microsoft om at udvikle et Windows-styresystem for at konkurrere med Apples iPhone og Googles Android-telefoner.

Aktionærerne synes, at samarbejdet handler for meget om Windows og forlanger, at Nokias chef, Stephen Elop, bliver fyret. De vil ikke stoppe samarbejdet helt, men begrænse Microsofts indflydelse, så Nokia kun lancerer enkelte Windows-telefoner.

Nokia-aktien stiger i dag med 1,6 pct. til kurs 6,80. Det sker, efter aktien siden annonceringen af Microsoft-samarbejdet på få dage har tabt 19 pct.

Link til Børsen Online: Nokia-aktionærer kræver topchefs afgang

www.borsen.dk


(C) Copyright Kit Melchert Bonnicksen
iDream theme by Templates Next | Powered by WordPress